Sales Coordinator, Export

Vallensbæk Strand, DK, 2665

Er du af natur serviceorienteret og stærk på koordinering samt tysk, og kan holde flere bolde i luften ad gangen, samtidig med at du har overblikket til at se muligheder i udvikling af vores processer og være forandringsparat, da kan du være den rette til dette spændende job.

 

Orkla – A home to grow

I stillingen som Sales Coordinator på Eksport får du en daglig koordinerende og servicerende rolle med mange berøringsflader i organisationen. Der vil være opgaver, der skal løses selvstændigt, men også en række opgaver, hvor du bliver den koordinerende funktion mellem vores Eksport afdeling, kunder og øvrige interne funktioner

 

Din arbejdsdag vil foregå enten på vores hovedkontor i Vallensbæk eller på vores kontor i Søndersø. Det er ikke så vigtigt hvor du arbejder udfra, dog vil der være behov for ca. 2 gange om ugen at arbejde fra kontoret i Vallensbæk (mulighed for kørselsordning med øvrige kolleger fra Fyn). Du vil blive en del af Customer Support-gruppen med reference til Head of Customer Support og med 14 kolleger fordelt på vores to lokationer i Vallensbæk og Søndersø.

 

Vi er dagligt i dialog med mange kunder, såvel interne som eksterne kunder, og lægger en ære i at sikre højt niveau i alle berøringsflader, sammen med øvrige kolleger i Salgsafdelingen.

 

En Sales Coordinator, Export med godt overblik og smittende energi

Som Sales Coordinator på Eksport skal du sikre koordinering og supportering af tiltag mellem Eksport og øvrige kolleger og kunder.

 

Det er vigtigt, at du bevarer et godt overblik over værdikæden og forståelse af processerne hos kunderne og Orkla, og måden hvorpå disse interagerer med Orkla Danmarks hovedprocesser. Vi er i en omstillingsfase, hvor vi også kommer til at revurdere arbejdsprocesser og opgavefordeling, det er derfor vigtigt at du er forandringsparat.

 

Det forudsætter, at du kan bevare et godt overblik samt en smittende energi/humør i en hektisk hverdag.

Opgaverne dækker bl.a.:

  • Behandling af kundeforespørgsler med bl.a. en tyske kunder
  • Behandling af ordreadministration, herunder indtastning af ordrer, restordrer, booke transporter, toldpapirer mv.
  • Vedligeholde udvalgte stamdata på kunder og produkter i SAP, herunder sikre at priser er korrekte og opdateret samt øvrige masterdata
  • Diverse reklamationsbehandling
  • Sikre opdatering af masterdata ift. lovgivningen ifm. eksport
  • Øvrige administrative opgaver i Salg

 

Overordnet er det essentielt for at lykkes i rollen, at du formår at skabe et tæt og godt samarbejde i teamet og med kollegerne afdelingen samt Eksport og resten af Orkla. Desuden er det et krav at du behersker både tysk og engelsk flydende i både skrift og tale.

 

Hvem er du?

Vi forventer, at du er en stærk koordinator, der arbejder struktureret og får ting til at ske, samtidig med at du har en smittende energi og bidrager til den gode stemning i teamet. Derudover skal du kunne holde overblikket i pressede situationer, samt være fleksibel i din indstilling, da ændringer i arbejdsopgaver samt kunder kan påvirke måden vi arbejder på.

 

Vi forestiller os, at du har en baggrund fra en kundeorienteret eksport funktion, og har erfaring med back office opgaver indenfor Eksport. Gerne med relevant erhvervserfaring fra FMCG.

I øvrigt er det væsentligt, at du:

  • er en teamplayer, der motiveres af at arbejde sammen med mennesker for at opnå fastsatte planer og mål
  • er detaljeorienteret
  • har erfaring med at have en bred kontaktflade i en organisation eller med samarbejdspartnere
  • har været bruger af SAP (ordreadministration) og bruger af Office-pakken, samt gerne FMCG og BMS
  • behersker tysk og engelsk flydende i både skrift og tale
  • er forandringsvillig og selv udfordrer status quo
  • og ikke mindst, at du er positivt indstillet, imødekommende og har godt humør

 

Du vil efter behov deltage i møder og aktiviteter på vores andre lokationer, primært Søndersø eller Vallensbæk.

 

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Customer Support, June-Nell Johansen, på tlf. 61 55 71 79. Stillingen er på fuld tid. Ansøgning sendes via linket hurtigst muligt og senest søndag den 14. august 2022, da vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse snarest mulig.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Om Orkla

Orkla-koncernen er en af de største leverandører af mærkevarer og koncepter til dagligvarehandelen, bagerier, kantiner og apoteker i Norden, Baltikum og i udvalgte lande i Centraleuropa samt i Indien. Orkla er børsnoteret i Oslo, hvor koncernen også har sit hovedsæde. I 2020 havde Orkla-koncernen en omsætning på omkring 34 milliarder DKK og beskæftigede over 18.000 medarbejdere. 

 

Nogle af Orklas mærkevarer i Danmark er KiMs, Havrefras, Beauvais, Naturli’, Den Gamle Fabrik, Bähncke, HUSK, Futura, Jordan, Livol, Möller’s Tran, UniKalk og Odense Marcipan. Orkla-selskaberne i Danmark samarbejder med kunder inden for blandt andet dagligvarer, foodservice/Out of Home, apoteker, bagerier og fødevareindustrien.

Orkla-selskaberne i Danmark omsatte samlet for 3,5 milliarder DKK i 2020 og beskæftiger omkring 1.600 medarbejdere fordelt på kontorer og fabrikker i hele landet fra Vallensbæk og Odense til Thisted og Randers. 

Pr. 1. marts 2021 blev to af to af Orklas succesfulde forretninger i Danmark lagt sammen, så Orkla Foods Danmark og Orkla Confectionery & Snacks Danmark fremover opererer med én samlet ledelse under navnet Orkla Danmark. Gennem sammenlægningen styrker Orkla sin position i Danmark som ledende dansk fødevare -og snacksleverandør, og de to nu sammenlagte virksomheder står for lidt under 2 milliarder DKK af den samlede danske omsætning. Orkla Danmark er dermed en større og mere slagkraftig enhed, som er endnu bedre rustet til at imødekomme krav og forventninger fra fremtidens forbrugere, kunder og medarbejdere.

 

Læs mere om Orkla i Danmark på orkla.dk og følg os på vores sociale kanaler

 

Instagram@orklaidanmark og @orklaglobalcareers

LinkedInOrkla Danmark


Job Segment: Sales