Kickstart din karriere som Studentermedhjælper - Digital & Media

Vallensbæk Strand, DK, 2665

Brænder du for branding, medier, de digitale kanaler, SoMe og community management? Vi har snarest brug for en motiveret og kompetent assistent til at håndtere de mange forskelligartede opgaver, der ligger i at markedsføre nogle af Danmarks stærkeste brands herunder KiMs, Den Gamle Fabrik, Beauvais og Fun Light

 

Orkla – A home to grow

Du vil blive en del af Digital & Media-teamet, der har ansvaret for den digitale marketing strategi, og som varetager mediestrategien på tværs af offline og online platforme i samarbejde med eksterne medie- & reklamebureauer. Derudover bliver al forbrugerkommunikation (Consumer Care & Community Management) håndteret i dette team – og du vil her få en afgørende rolle i at udvikle kommunikationen og dialogen med forbrugerne.

 

Opgaverne er mange og forskelligartede, herunder at:

  • Assistere ved opsætning og afvikling af kampagner med medie -og reklamebureauer
  • Opbygning og vedligeholdelse af egne kanaler (websites, SoMe etc.) – inkl. SEO
  • SoMe planlægning og publicering
  • Contentproduktion i form af web & SoMe tekster, billeder og konkurrencer
  • Besvarelse af forbrugerhenvendelser via website og sociale kanaler
  • Intern branding som eks. artikler til intranettet og assistance ifm. præsentationer og møder

 

Stillingen udgør 15 timer ugentligt, der kan ligge fleksibelt efter dit studie og være fordelt med én arbejdsdag på kontoret samt hjemmefra i aftener og weekender.

 

Vores forventninger og ønsker til dig

For at komme i betragtning til stillingen skal du være grundig og mere detaljeorienteret end de fleste. Det er altafgørende, at du er hjemmevant på digitale platforme, kender jargonen på de sociale medier og er skarp til skriftlig formidling og grammatik. Vi forestiller os, at du læser en HA, markedsføringsøkonom eller lignende og har minimum 1,5 år tilbage af din studietid. Vigtigst af alt, har du interesse for digital brand building og er nysgerrig på at komme ind i en virksomhed med fart over feltet og højt humør.

 

I øvrigt er det væsentligt, at du:

  • Er en samarbejdsorienteret ”do’er” med højt energiniveau og et smittende humør
  • Er kreativ, innovativ og tør at udfordre status quo
  • Er en haj til teknik og systemer – herunder er det en fordel men ikke et krav, at systemer som Falcon, Dynamics, Business Manager, Wordpress/Yoast ikke er fremmed for dig
  • Det er en fordel hvis du tidligere har arbejdet med digital kommunikation

 

Så giver vi dig mulighed for at få praktisk indsigt i, hvad der sker i en innovativ marketingafdeling, hvor vi arbejder med nogle af Danmarks stærkeste FMCG-brands.

 

Din nye arbejdsplads

Du vil blive tilknyttet vores nye, flotte hovedkontor i Vallensbæk, der ligger 5 minutters gang fra stationen og er nemt at komme til/fra. Her har vi indrettet os med moderne faciliteter, der indbyder til samarbejde og understøtter vores stigende behov for vidensdeling på tværs- Vi bor flere Orkla-selskaber under samme tag, hvilket giver mulighed for sparring.

 

Stillingen refererer til Digital -og Mediechef Anne-Sofie Sander Salomonsson, som du kan kontakte for yderligere oplysninger på tlf. 24831276. Skal du i praktik undervejs, tilpasser vi gerne en rolle hertil med masser af udvikling. Ansøgning sendes via linket hurtigst muligt og senest 17. juli, da vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse snarest mulig.

 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

 

 

Om Orkla

Orkla-koncernen er en af de største leverandører af mærkevarer og koncepter til dagligvarehandelen, bagerier, kantiner og apoteker i Norden, Baltikum og i udvalgte lande i Centraleuropa samt i Indien. Orkla er børsnoteret i Oslo, hvor koncernen også har sit hovedsæde. I 2020 havde Orkla-koncernen en omsætning på omkring 34 milliarder DKK og beskæftigede over 18.000 medarbejdere. 
 
Nogle af Orklas mærkevarer i Danmark er KiMs, Havrefras, Beauvais, Naturli’, Den Gamle Fabrik, Bähncke, HUSK, Futura, Jordan, Livol, Möller’s Tran, UniKalk og Odense Marcipan. Orkla-selskaberne i Danmark samarbejder med kunder inden for blandt andet dagligvarer, foodservice/Out of Home, apoteker, bagerier og fødevareindustrien.
 
Orkla-selskaberne i Danmark omsatte samlet for 3,5 milliarder DKK i 2020 og beskæftiger omkring 1.600 medarbejdere fordelt på kontorer og fabrikker i hele landet fra Vallensbæk og Odense til Thisted og Randers. 

 

Pr. 1. marts 2021 blev to af to af Orklas succesfulde forretninger i Danmark lagt sammen, så Orkla Foods Danmark og Orkla Confectionery & Snacks Danmark fremover opererer med én samlet ledelse under navnet Orkla Danmark. Gennem sammenlægningen styrker Orkla sin position i Danmark som ledende dansk fødevare -og snacksleverandør, og de to nu sammenlagte virksomheder står for lidt under 2 milliarder DKK af den samlede danske omsætning. Orkla Danmark er dermed en større og mere slagkraftig enhed, som er endnu bedre rustet til at imødekomme krav og forventninger fra fremtidens forbrugere, kunder og medarbejdere.
 
Læs mere om Orkla i Danmark på orkla.dk og følg os på vores sociale kanaler
 

Instagram: @orklaidanmark og @orklaglobalcareers

LinkedIn: Orkla Danmark