Share this Job

Engageret studentermedhjælper til marketingafdeling

Orkla Foods Danmark er en af de største leverandører til dansk detailhandel og står bag mærkevarer og kategoriledere som Den Gamle Fabrik, Beauvais, Glyngøre, Bähncke, Det Gode Liv, FUN LIGHT, Quaker, GrønneGaarden, Risifrutti og Tropicana. Vi har hovedkontor i Taastrup - snart i Vallensbæk -  og producerer mange af vores produkter på vores fabrik i Skælskør. Vi indgår i den internationale koncern Orkla ASA med hovedsæde i Oslo.

 

Drømmer du om et studiejob, hvor du kan opnå praktisk indsigt i, hvad der sker i en innovativ marketingafdeling? Så har du lige nu chancen, da vi fra juni får brug for en serviceminded og engageret studentermedhjælper i vores travle marketingafdeling.

Som studentermedhjælper i Orkla Foods Danmark træder du ind i et af Danmarks førende mærkevareselskaber. Du vil skulle assistere produktcheferne med marketingopgaver på flere af vores brands, bl.a. Beauvais, Bähncke, Den Gamle Fabrik, FUN LIGHT, Grønnegaarden, Glyngøre samt andre af vores velkendte FMCG-brands i både Danmark og udlandet.


Om Stillingen:

Du kommer til at få hænderne i mange forskelligartede opgaver lige fra udarbejdelse af POS-materiale i samarbejde med reklamebureau, vedligehold af vores hjemmesider til udarbejdelse af mindre analyser.
 

Du kommer blandt andet til at prøve kræfter med:

  • Håndtere forskellige ad hoc-opgaver ifm. diverse kampagner og lanceringer
  • Skrive tekst og produktbeskrivelser til websider
  • Vedligeholde og opdatere vores websider samt billeddatabaser
  • Opdatere samt lave korrektur på diverse design og etiketter til produktporteføljen, og køre korrekturgangen i vores print management system.
  • Håndtere vareoprettelser i FMCG vareoprettelsessystemet
  • Hjemskaffe og håndtere vareprøver og produktprøver til KAM 
  • Hjælpe med registrering i butik og vareprøveindkøb samt diverse konkurrentovervågning

Arbejdstiden er 15 timer om ugen fordelt på to dage. Vi tilrettelægger selvfølgelig din arbejdstid med hensyn til dit studie og eksamensperioder.

Du får din gang på vores nye hovedkontor i Delta Park 45, som ligger i Vallensbæk - 5 minutters gang fra Vallensbæk Station. Da vi først flytter ind i juni, vil du starte op i vores gamle kontor i Taastrup, som ligger i gåafstand fra Taastrup Station.
 

Om dig:
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse med fokus på marketing. Det kan være Ha, markedsføringsøkonom eller lignende. Du arbejder ubesværet i hele Office-pakken, særligt PowerPoint og Excel, og du behersker dansk og engelsk på højt niveau både i tale og på skrift. Det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis du er fortrolig med svensk og norsk.

Vi forudsætter også, at du er:

  • Ivrig efter at lære – og er ikke bange for at arbejde i nye systemer
  • Engagerer dig nemt i de opgaver, du stilles overfor
  • Struktureret med øje for detaljer

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktchef Kent Lorentzen på tlf. 40 25 57 97.

Send os din ansøgning og dit CV senest mandag den 22. april 2019. Du ansøger ved at klikke på linket for at oprette en profil - vi glæder os til at høre fra dig.

 

Hvad kan Orkla tilbyde?
Orkla er en unik mærkevarekoncern med kraftigt aftryk i Norden og med en fortsat vækst i Europa, Indien og øvrige markeder. Vores evne til at arbejde med stærke lokale brands kombineret med rygstøtten fra en ekspanderende international virksomhed, giver vores medarbejdere mulighed for virkelig at gøre en forskel og se effekten af deres arbejde. Hos Orkla tænker vi globalt, men tror også på styrken i at udvikle lokale løsninger, der er tilpasset vores forbrugeres behov og på samme tid styrker vores medarbejdere til at gøre en forskel.