Tekniker

Skælskør, DK, 4230

Tekniker til Orkla Danmark – Skælskør                                                                        

Vi søger en tekniker til vores fabrik i Skælskør, hvor vi producerer produkter til følgende brands: Den Gamle Fabrik, Bähncke og Beauvais.

 

 

Dit ansvarsområde og opgaver

Som en del af teamet i teknisk afdeling, der består af 10 medarbejdere, vil dine primære arbejdsopgaver være forebyggende vedligehold, fejlfinding/reparationer og optimering af produktionsanlæg med fokus på øget oppetid i produktionen. Desuden vil dine opgaver også være deltagelse i projektarbejde i forbindelse med, at vi de kommende år står for at skulle udskifte en stor del af vores produktionsudstyr.

 

Arbejdstiden er hverdage kl. 06.00-14.20, men der vil være ca. 10 uger om året med skiftende arbejdstider, som består af enten morgenvagt kl. 05.00-13.20 eller aftenvagt kl. 14:00-23:30 mandag-torsdag.

 

Din profil

Du har en uddannelse som industrielektriker eller anden el teknisk uddannelse og har nogle års erfaring – gerne fra en fødevarevirksomhed.

Du har erfaring med at vedligeholde, fejlfinde og optimere produktionsudstyr, ligesom erfaring med robotteknologi er et plus, men ikke et krav.

Du behersker dansk i skrift og tale, og vi forventer, at du er fortrolig med IT på brugerniveau.

 

Som person har du en proaktiv tilgang til dine arbejdsopgaver, og ser muligheder frem for begrænsninger.

Du er omstillingsparat og fleksibel og du besidder en naturlig faglig nysgerrighed og et solidt gåpåmod.

Du er ærlig, serviceminded, og som teamplayer er du god til at samarbejde på tværs af organisationen.

 

Vi tilbyder

Et spændende job i en international koncern, hvor du bliver en del af et team med engagerede kollegaer, der sammen arbejder mod at nå vores ambitiøse målsætninger. Vi sørger naturligvis for din personlige og faglige udvikling.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk chef Thomas Olsen på 51 16 07 74.

 

Er du interesseret

Vi indkalder løbende til samtaler. Så send din ansøgning snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Om Orkla

Orkla-koncernen er en af de største leverandører af mærkevarer og koncepter til dagligvarehandelen, bagerier, kantiner og apoteker i Norden, Baltikum og i udvalgte lande i Centraleuropa samt i Indien. Orkla er børsnoteret i Oslo, hvor koncernen også har sit hovedsæde. I 2020 havde Orkla-koncernen en omsætning på omkring 34 milliarder DKK og beskæftigede over 18.000 medarbejdere.

Nogle af Orklas mærkevarer i Danmark er KiMs, Havrefras, Beauvais, Naturli’, Den Gamle Fabrik, Bähncke, HUSK, Futura, Jordan, Livol, Möller’s Tran, UniKalk og Odense Marcipan. Orkla-selskaberne i Danmark samarbejder med kunder inden for blandt andet dagligvarer, foodservice/Out of Home, apoteker, bagerier og fødevareindustrien.

 

Orkla-selskaberne i Danmark omsatte samlet for 3,4 milliarder DKK i 2019 og beskæftiger omkring 1.600 medarbejdere fordelt på kontorer og fabrikker i hele landet fra Vallensbæk og Odense til Thisted og Randers. 

 

Pr. 1. marts 2021 blev to af Orklas succesfulde forretninger i Danmark lagt sammen, så Orkla Foods Danmark og Orkla Confectionery & Snacks Danmark fremover opererer med én samlet ledelse under navnet Orkla Danmark. Gennem sammenlægningen styrker Orkla sin position i Danmark som ledende dansk fødevare -og snacksleverandør, og de to nu sammenlagte virksomheder står for lidt under 2 milliarder DKK af den samlede danske omsætning i 2019. Orkla Danmark er dermed en større og mere slagkraftig enhed, som er endnu bedre rustet til at imødekomme krav og forventninger fra fremtidens forbrugere, kunder og medarbejdere.

 

Læs mere om Orkla i Danmark på orkla.dk og følg os på vores sociale kanaler

 

Instagram: @orklaidanmark og @orklaglobalcareers

LinkedIn: Orkla Danmark

 

#LI-DNI