Indkøbselev til Odense Marcipan
Odense, DK, 5000
Odense Gruppen består af Odense Marcipan A/S i Odense, Bæchs Conditori i Hobro, IGOS i Hedehusene og Frödinge Mejeri AB i Vimmerby, Sverige. Odense Marcipan A/S er markedsleder inden for sit forretningsområde og producerer og markedsfører kvalitetsprodukter til bageri-, industri-, catering- og konsumentvaremarkedet. Bæchs Conditori og Frödinge markedsfører kager og desserter på frost. IGOS producerer marmelade, frugtblandinger og andre halvfabrikata til bagerier og industrien. Odense Gruppen omsætter for 700 mio. kr. og beskæftiger 325 medarbejdere. Odense Gruppen er en del af gruppen Orkla Food Ingredients, som ejes af den norske ORKLA-koncern.
Odense Marcipan søger en indkøbselev til Supply Chain, som er klar til at starte den. 1. september 2023. Som indkøbselev hos Odense Marcipan får du i løbet af en 2-årig periode en grundig og alsidig oplæring inden for indkøb, disponering og logistik. Du bliver en del af teamet i Supply Chain, som dækker alle enheder i Odense Gruppen. Du vil deltage i afdelingens daglige arbejdsopgaver samt på sigt få egne ansvarsområder.
Opgaverne vil bl.a. bestå i:
- Oplæring i virksomhedens indkøbssystemer (ERP-system, Supplier Portal og Power BI).
- Analyse af nuværende leverandørsammensætning og oplæg til behov for alternative leverandører.
- Foretage screening af potentielle, nye leverandører.
- Disponering af udvalgte råvarer, handelsvarer og emballager.
- Administrativ afvikling af indkøb, herunder oprettelse og opfølgning på indkøbsordrer, fakturabehandling m.m.
- Opdatering af interne kostpriser.
- Reklamationsbehandling på råvarer, handelsvarer og emballager.
- Deltage i udviklingsarbejde, herunder bestilling af prøver på råvarer og emballager samt specifikationer.
- Løbende evaluering af leverandørsamarbejdet.
- Deltage i CSR-arbejde i relation til emballager og råvarer.
- Assistere afdelingen med diverse indkøbsopgaver.
Personlig profil
- Du er engageret og ansvarsbevidst.
- Du er imødekommende, serviceminded og fleksibel.
- Du arbejder struktureret og har god ordenssans.
- Du har gode samarbejdsevner.
- Du er i besiddelse af gå-på-mod og et godt humør.
Krav til uddannelse: Du har bestået HHX eller EUX. Din skolegang kommer til at foregå på Tietgen Business, Lerchesgade 29, Odense C, hvor du skal deltage i undervisning i ca. 6 uger i løbet af de 2 år.
For yderligere information om stillingen kan indkøbsdirektør Lars Lembrecht kontaktes på tel. 20304260. Du er også velkommen til at kontakte vores seneste handelselev Jonas Andersen på tel. 51713464, hvis du spørgsmål til, hvordan det er at være elev hos Odense Marcipan.
Tiltrædelse: 1. september eller efter nærmere aftale.
Ansøgning: Finder du elevstillingen interessant, kan du sende din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest den 5. juni. Ansøgninger behandles løbende, ligesom der også løbende indkaldes til samtaler. Du finder stillingsannoncen på Jobindex, og du ansøger via vores rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Ansøg nu”. Vi glæder os til at høre fra dig. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.