Driftsingeniør til Skandinaviens største kosttilskudsfabrik

Category:  Other options
Location: 

Ishøj, DK, 2635

Job Type:  Permanent

Besidder du en bred teknisk kunnen, som du er ivrig efter at bringe i spil? Og motiveres du af at arbejde med forskelligartede optimeringsprojekter i en produktionsvirksomhed? Så har du lige nu muligheden for at blive driftsingeniør i en nyoprettet stilling i en af Danmarks førende mærkevarevirksomheder; Orkla Care Danmark.


Som driftsingeniør i Orkla Care Danmark vil du indgå i en dygtig teknisk projektafdeling på fem medarbejdere med reference til afdelingens tekniske chef. Vi er et team som arbejder med projekter, der omfatter vores fabrik i Ishøj. Her får du mulighed for at prøve kræfter med forskelligartede projekter, da vi har stort fokus på hele tiden at udnytte de teknologiske muligheder for innovation, automation og grøn omstilling.

 

Din nye arbejdsplads i Ishøj

Du vil få din daglige gang på vores lokation i Ishøj, hvorfra vi producerer og pakker størstedelen af Orklas kosttilskud, som sælges både i Danmark og i udlandet. Det er en produktion, som vi er stolte af, og hvor vi konstant arbejder sammen på tværs af afdelingerne for at optimere både med henblik på øget effektivitet, arbejdsmiljø og bæredygtighed.


Sidst men ikke mindst, er der i vores dagligdag på fabrikken både plads til professionalisme, høje ambitioner og en let og humoristisk omgangstone.

 

Dine arbejdsopgaver


Dine overordnede arbejdsområder vil spænde over projekter som går på optimering af vores eksisterende produktionsudstyr og indførsel af nye produkter.


Du vil skulle deltage i kvalificering og validering af udstyr i produktionen. Dette indeholder også opbygning og vedligeholdelse af systemer til at sikre, at maskiner og udstyr er ’compliance’ med de gældende krav indenfor fødevareindustrien HACCP.

Du kan se frem til at få ansvaret i projekter med hensyn til vores forsyninger og øvrige faciliteter på fabrikken samt klima og sikkerhed. Med andre ord, så spænder projekterne bredt, hvorfor vi du vil få mulighed for at gøre brug af din store tekniske værktøjskasse.

 

Helt konkret, vil dine primære arbejdsopgaver være:

 

  • Dialog med interessenter (udviklingsafdeling, brugere, værksted, kvalitetsafdeling) om behov og muligheder.
  • Projektering, ledelse og gennemførelse af projekter vedrørende:

Indkøb, installation og indkøring af nyt produktions- og pakkeudstyr, samt ombygning, udvidelse og optimering af eksisterende produktions- og pakkeudstyr

 

Projekterne omfatter alt fra teknologisk afklaring, design, kravspecifikationer, leverandørudvælgelse, økonomistyring, kvalitetssikring og tidsplaner til at koordinere træning af teknikere og operatører i samarbejde med vores LEAN Manager. Du slipper ikke projektet førend at udstyret lever som forventet.
 

Om dig og din profil
 

Du er teknisk velfunderet med en bred faglig kunnen, som gør at du kan navigere i de forskellige projekter på fabrikken. Du er stærk indenfor dokumentation og kan se vigtigheden af det i din arbejdsdag. Du har 3-5 års erfaring med projektledelse.

 

Da stillingen indebærer en bred kontaktflade i organisationen, er du også imødekommende som person og med gode samarbejdsevner.

 

Herudover forestiller vi os, at du:

 

  • er uddannet maskiningeniør, maskinmester eller lign.
  • har erfaring inden for GMP/medicinalindustri og/eller fødevareindustri HACCP.
  • har godt kendskab til engelsk og forstår de skandinaviske sprog.
  • Er praktisk orienteret og er ikke bange for at have fingrene nede i suppen.

 

Er du interesseret?
 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fabriksdirektør Claudio Erikstrøm på telefon +45 4171 4862.

Sådan søger du

 

Send os din ansøgning og dit CV så hurtigt som muligt, da vi indkalder til samtaler løbende frem til og med august. Deadline er den 14. juli 2024.

Du ansøger via vores rekrutteringssystem ved at klikke på linket "Apply now"


 

Om Orkla Care

Vi udgør en del af Orkla, som er et industrielt investeringsselskab bestående af 12 porteføljevirksomheder, der tæller nogle af de største leverandører af mærkevarer og koncepter til dagligvarehandelen, bagerier, kantiner og apoteker i Norden, Baltikum samt i udvalgte lande i Centraleuropa og Asien.

I Orkla Care Danmark har vi opbygget en førende position inden for kosttilskud, mundpleje og sårpleje i Danmark. Herudover producerer og markedsfører vi produkter inden for personlig pleje, sportsernæring og vægtkontrol.

Vi står blandt andet bag kendte mærkevarer som HUSK, Möller’s, UniKalk, Salvequick, Livol, Longo Vital, Jordan og Vivag.
 

Bag Orkla Care i Danmark står 265 medarbejdere fordelt rundt på vores danske produktioner og vores hovedkontor, som er beliggende i Vallensbæk.

En stor del af vores kosttilskudsprodukter produceres og pakkes på vores fabrik i Ishøj, som er Nordens største kosttilskudsfabrik. Herfra sendes der årligt mere end 14 millioner kosttilskudsprodukter ud til vores hjemmemarkeder. Vi har også lægemiddelsproduktion i Lynge, hvorfra bl.a. HUSK og Samarin produceres og pakkes - læs mere om os her